Afvikling af konsensusstrategierne med folkeskolen som dannelsesmonopol.

Hvis man blot ændrer et element uden at ændre konteksten, vil det

blive fortolket og bearbejdet i den samme kontekst igen.

Man får ikke forandret noget grundlæggende, men kan endda komme

til at gøre tingene mere problematiske”. (Cathrine Hasse)

”For at skabe udvikling, må du først, efter moden overvejelse, afvikle de elementer i din virksomhed, der ikke længere fremmer virksomheden mål” - dette er ”løst” citeret fra erhvervsmanden Lars Kolin der holdt et foredrag på Skole og Samfunds årlige kongres for skolebestyrelser.

Med ”moden overvejelse” menes at det eneste rigtige at gøre, ganske gennemgribende er at bringe alt i spil som vi kender det, og så opveje værdien af det vi finder, mod de mål vi sætter os.

Det første som trænger sig på er spørgsmålet om folkeskolen stadig fortjener status om det centrale dannelsesmonopol i denne verden ?.

Hvad vil det betyde for folkeskolen selvbillede, hvis vi med erkendelsen af at vi ligger i en dannelseskonkurrence med børne- og videnskanalerne, internettets muligheder for socialtjenester og mange andre tilgængelige kilder, hvor børnene henter viden og skaber erfaringer til deres personlige verdensbillede fra, affødte en debat om hvad vi skal gøre for erobre markedsandele i elevernes lyst til at lære.?

Det næste punkt kunne være en invitation til at kigge på måden vi driver folkeskolen på.

De kommunale og statslige visioner bliver i disse år, meldt ud med betegnelser som ”sikker drift”,”turn around”, ”360 graders eftersyn” m.fl. Konklusionen på fleste af disse undersøgelser og modeller for drift, handler om, hvordan vi kan reducere omkostningsniveauet og stadig leve op til de krav, som kommunerne får udstukket fra staten.

Det handler altså om at bevare mest muligt af det vi har, og så leve op til minimumskravet af det som kræves centralt fra Undervisningsministeriet.

Fakta er at mange kommuner i disse år må forsvare at sætte overlæggeren så lavt at målet bliver at skabe middelmådighed og i bedste fald skabe gennemsnitselever i en folkeskole drevet på nødvendigheden af discountprincipper.

Hvad ville der ske, hvis vi inviterede til et bredt samarbejde med folkeskolens interessenter omkring følgende spørgsmål:

”Hvad er det vores folkeskole skal skabe hos eleverne” ? (Hvilke behov, ønsker og drømme, har vi i interessentgruppen brug for bliver sået i eleverne).

”Hvad skal vi investere og udvikle for at opnå dette” ?

”Hvem har modet, viljen og midlerne til at gøre dette muligt” ?

”Hvem og hvordan skaber vi et bæredygtigt og inkluderende samarbejde mellem disse interessenter, så vi når det mål” ?

”Dynamisk Dannelse on Demand”

Et fiktivt eksempel på denne tankegang:

På kanten af Udkantsdanmark ligger en skole, med et noget nedslidt og utidssvarende fysik og kemi lokale. Igennem en årrække har dette været et fast punkt på skolebestyrelsens årlige fordelingsmøde med det resultat at den økonomiske konsekvens ved at opdatere fysik og kemilokalet vil medfører at der ikke er midler til andet, hvorfor det gentagne gange er blevet nedprioriteret.

I statistikken ligger skolen lavt, i forhold til at sende elever videre i uddannelse efter 9. klasse. Skolelederen forklarer dette med at skolen, efter hendes udsagn, er en arbejderskole, hvor en meget stor del af eleverne kommer fra bogligt svage hjem.

Et par kilometer fra skolen ligger en større virksomhed der fremstiller kosttilskud. Virksomheden har svært ved at rekruttere kemiingeniører og ansætter derfor arbejdskraft fra den globaliserede arbejdsstyrke. Senest har man så flyttet en del af produktionen og pakkeriet til udlandet, hvilket har betydet at efterspørgslen på udfaglært arbejdskraft er faldet.

Et bud på et inkluderende samarbejde mellem skolen og nærsamfundet kunne derfor være, at kommunen/skolen fik skabt muligheden for at lave en kontrakt med virksomheden (i ”x”antal år), hvor virksomheden forpligter sig til at drive fysik og kemi lokalet, så skolens fysik og kemilærere fik adgang til at kunne skabe nutidig, nærværende og spændende undervisning med eleverne. Dette kunne så styrkes gennem en række networking´s seancer mellem skolens faglærere og virksomhedens ingeniørere.

Det vil selvfølgelig kræve at skolelederen, lærerne, forældrebestyrelsen og kommunen forholder sig til spørgsmålet omkring etikken, ved at tillade eksterne finansiering af enkelte fagområder, i en periode.

Kommunen skal forholde sig til at den enkelte skole får et lokalt løft, som ikke kan deles ud til andre skoler som en generel mulighed. (man skaber ulighed skolerne imellem, som alternativ til middelmådighed).

Skolens ledelse, lærere og bestyrelse skal forholde sig til hvilke faglige prioriteringer og hvilken læringsmæssig profil de ønsker at deres skole skal kunne tilbyde eleverne. (man skal træffe valg og træde i karakter).

Forældre skal reelt forholde sig til mulighederne i det frie skolevalg og deres børns kompetencer og interesser, i forhold til disse lokale satsninger. (ansvarlige valg på vegne af ens børn).

De eksterne samarbejdspartnere skal kunne se potentialet og den sociale bæredygtighed i deres samarbejde og engagement med skolen. (Har vi tillid til at vores investering giver det ønskede afkast).