Denne følelse af magtesløshed bliver ofte en meget ensom og privat affære, som hvis den ikke tages alvorligt, får nogle meget uhensigtsmæsssige konsekvenser, både for læreren og eleven.
Resistens hos eleverne vælger jeg at se som en overlevelsesreaktion, baseret på en række negative personlige oplevelser, hvor det eleven ”kan” over længere tid er blevet mødt med afstandtagen, skæld ud, ignorering, udelukkelse og oplevelsen af ydmygelse.
Eleven bliver kontinuerligt bekræftet i at være forkert og udvikler over tid en destruktiv alliance med sine omgivelser med det ene formål at skabe og fastholde identiteten.
Hvad kan man med fordel gøre mere af, når elever udviser en resistensadfærd ?
- Bryd elevens mønster og skab positiv støj på linjen.
- Se (observer) på eleven og vælg nogle af de ting eleven gør godt eller ”rigtigt” og sæt spot på dem.
- Del dine iagttagelser og observationer med dine kolleger i teamet. Læg i teamet en fælles strategi og tilgang omkring ”Hvad det er i ønsker at lære eleven” og aftal hvordan I hjælper hinanden med at fastholde kursen i Jeres koordinerede indsats.
- Bliv enige om hvad der skal være lært, for at I og eleven har nået målet.
- Øv dig i at være et skridt foran, så øger det muligheden for at du kan nå at rose/anerkende/(vej)lede ham inden ”det går galt”
- Eleven har ikke brug for at blive skældt ud, råbt af og ekskluderet, på trods af at han vil gøre alt hvad han evner for at få dig til at bekræfte ham i at han er forkert.
- Ofte har disse elever meget klare signaler til deres omverden i form af kropssprog, ageren, gestus og mimik, samt sprog og sprogligt indhold. Formålet hos eleven er at skabe reaktioner i omgivelserne, som kan hjælpe dem med at fastholde deres selvbillede, som den udstødte, den farlige, den ingen holder af, den der ingenting kan og gider. Det du med fordel kan gøre er at blive på din egen ”banehalvdel” og ikke tage mod invitationen om at træde ind i hans destruktive univers, for så er problemet vokset til at være ”jeres problem”. De problemer han har, er ejet af ham og løsningen på dem ejer han også (selvom han ikke kan se/forstå dem) MEN det er de voksne der har ansvaret for, aktivt, at skabe nogle rammer, som giver eleven en øvebane hvor han, i samarbejde med jer, har mulighed for at opleve succes, anerkendelse og læringslyst.
- ”overhør” hvad han kalder dig, men konfronter/oplys ham med hvad du ser. ”Jeg kan se at du er meget vred Knud.....”
- Giv ham nogle konkrete løsningsmodeller på handlinger, der kan aflede og afværge at hans adfærd trapper op og han havner i en konflikt. ”Du ser ud som om du er lige ved at eksplodere”......”så for at du ikke eksplodere herinde, vil JEG have at du lige løber en tur rundt om sportspladsen”......”når du kommer tilbage er jeg klar til at hjælpe dig i gang med....”. ( Husk at koordinere de gode erfaringer med afledningstiltag med Teamet, så I i samarbejde med eleven får klarhed på hvad der virker, og eleven får få men effektive løsninger udviklet).
- Hav tålmodighed – resistente elever har en grundlæggende mistillid til andre mennesker og til sig selv.
- Det eneste der kan ændre ham er din vedholdenhed og din oprigtighed, så du skal ikke påtage dig opgaven, hvis ikke du kan lide eleven.
Historien om Miki der havde glemt sine bøger.
Onsdag 4 lektion: Miki fra 4 klasse skal have engelsk. Han kommer fra frikvarter, let forsinket og går/småløber gennem skolens gange til engelsk faglokalet. Da han træder ind i lokalet kigger læreren Anne på ham og siger: ”Miki du er for sent på den, du har igen ikke dine bøger med så du kan lige så godt gå ud igen”. Miki vender sig og går ”uden for døren”.
Miki kunne tænke følgende tanke: Hvorfor f....... skulle jeg slæbe to kilo bøger fra den ene ende af skolen til den anden, når jeg alligevel bliver smidt ud........dumme ko”.
Anne kunne tænke følgende tanke: ”Når Miki møder for sent til timen og samtidig ikke gider tage sine bøger med har jeg ret til at sende ham væk, så han ikke forstyrrer mere i min undervisning”, ”Jeg er ansat til at undervise og han ødelægger det ved at komme for sent til timen og komme uforberedt”.
Scenariet ligner sig selv de efterfølgende 4 onsdage. Den 5 og 6 onsdag udebliver Miki fra engelsk. Anne går til skolelederen Hr. Hansen og fortæller at hun er godt træt af Miki, som de sidste to gange har pjækket fra hendes undervisning. Hun vil derfor gerne have at Hansen ringer til Mikis forældre og fortæller dem at deres søn ikke passer sin skole.
Hvis vi gør som vi altid har gjort – vil vi få det vi altid har haft. Og hvorfor gøre mere af det vi godt ved ikke virker.....?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar