Forskellighed og fællesskab.

Kardinalpunkt nummer 5.

Børn kan kun det de har lært......!, men alle fødes med evnen til og ønsket om frivilligt at lære, samarbejde og være sociale. (Dichow-Nissen)

At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. (Søren Kierkegaard).

Folkeskolen er den eneste skole med forskellighedsgaranti.!

Vi kan, hvis vi vil, udnytte det potientiale som naturligt ligger i en elevgruppe, der indeholder elever fra alle mulige forskellige sociale og kulturelle grupperinger i vores samfund, til at give eleverne et rigtigt godt afsæt, til at indtræde i voksenlivet.

Når nu vores skole er dannelsesfælleskab for mange forskellige små mennesker fra børnehaveklassen til udgangen af 9énde klasse og alle har ret til at være her giver det god mening at skabe en kultur i skolen som i sin basis værdsætter forskelligheden i fælleskabet.

Når børn møder ind til deres første dag i børnehaveklassen, er de fulde af forventninger til skolelivet. Forventninger der er baseret på, hvad de forestiller sig, som igen er baseret på hvad de har fået fortalt af andre. Forældrene som følger dem har også forventninger baseret på erfaringer og lærerne der møder dem har forventninger baseret på erfaringer. Alle andre end børnene kender til meningen, da meningen og meninger dannes af erfaringer.

Da alle disse forventninger er uudtalte, sammenholdt med at vores samfund udvikler sig i retning af et mere og mere polariseret og globaliseret samfund, betyder det i praksis at forskelligheden trives og forstærkes af vores valg af livsform.

Derfor er der naturligt ligeså mange værdisæt, som der er børn i en klasse.

At skabe mening med skolelivet, må derfor aktivt skabes, af læreren/skolen og formes i et åbent og bevidst fordomsfrit lærer/elev forhold, hvor læreren aktivt, skaber den meningsdannende dialog med alle aktører i og omkring klassen, så eleven får indblik i og forståelse for hvad han har brug for at lære af konkrete færdigheder.

I de kommende år, vil skolen, hvis vi vedligeholder den gamle kulturskabte tænkning, formodentlig opleve at debatten vil omhandle, en virkelighed baseret på en opfattelse af at vilkåerne for at drive skole, dikteret af politiske og økonomiske interesser ”presser citronen”, med forringelser til følge. Forældre vil i stigende grad, overveje muligheden for at flytte deres barn til friskoler og private skoler, med den begrundelse at folkeskolen ikke længere er god nok til deres barn.

Hvis vi gør som vi altid har gjort – vil vi få det vi altid har haft. Og hvorfor gøre mere af det vi godt ved ikke virker.....?

Hvis, vi i stedet for at støtte op om eksklusionskulturen og tendensen med at søge sammen med ligesindede, åbnede armene mod fremtiden, bød den velkommen og gik sammen om at skabe en levende, vitaliserende og udviklende skole skal der her lyde en opfordring til at sammensætte "local taskforces" med en procesplan indeholdende følgende:

”Her og nu beskrivelse” - HVAD er det vi/jeg oplever og hvilken ”historie” giver os oplevelsen.?

”Reflektion” - HVAD tænker vi om det vi oplever.?

”Vision” - HVAD er det vi gerne vil opnå.?

Ovennævnte bør ”skriftlig gøres” for at danne rammen for det forestående projekt med deltagelse af denne.

Dagsorden til første møde kan se sådan ud:

1. Visioner for projektet.
2. ”Udfordringsbeskrivelse” - konkretisering af hvilke udfordringer vi står overfor.
3. Hvilke historiske erfaringer har lærerne og eleverne omkring ovennævnte udfordringer. Hvad har vi hidtil prøvet og hvad har vi gode erfaringer med.? Hvad ”brænder” vi for at afprøve ?
4. Udvælgelse og prioritering af indsatsområder. Hvad kan vi handle på ”her og nu” og hvad kræver yderligere forberedelse.
5. Aktørere som skal ”på banen”. Rollefordeling, tovholdere og aftaler for fælles erfaringsdannelse/vidensopsamling/dokumentation.
6. Aftaler omkring ønsker for supervision, coaching hos enkelt aktørere i projektet.
7. Fastsættelse af næste møde.

Såfremt der fremkommer ønsker omkring supervision, coachende samtaler mellem ”Taskforcen” og enkelte aktørere følger opstarten følgende procedure:

1. Definition af ”rummet for samtalen” - hvilken etik ønskes tilknyttet.
2. ”Hvad er tidsrammen for samtalen”.
3. Aftale omkring indhold: ”Hvad er det jeg gerne vil have supervision på”
4. Konkretisering af dagens enme: ”Hvad er genstand for dagens samtale”.
5. Afrunding: ”Hvad har jeg fået ud af dagens samtale og hvad gør jeg nu” ?

Påstand: Problemers omfang og kompleksitet siger proportionelt med antallet af aktører som skal medvirke til at løse det.

Påstand: If You can dream it...You can do it.!

" Hvad er jeg sammen om og imod ? "

"Hvad er jeg sammen om og imod ?" er en sammenskrivning af erfaringer og reflektioner, fremkommet gennem projektet med lokal taskforces på Agerskov Skole i Tønder Kommune i skoleåret 2010/2011.

Udgangspunkt for forsøgsarbejdet:

” ….udvikle og ændre de traditionelle undervisnings- og børneforståelser og være åbne for, at urolige elever ikke er de voksnes manipulerende og kontrollerende modstandere, men som nogle børn, der mangler noget at udvikle og som ved en positiv forventning kan vendes til at blive positive og aktive medskabere af deres eget liv”.

Formål:

”at ændre hele skolens vilkår som de urolige indskolingsbørn med adfærdsmæssige problemer udvikles under, ved også at udvikle deres individuelle kognitive og sociale redskaber...”

”Vi vil udvikle en række redskaber og en ny pædagogik der både kan tackle og hjælpe disse børn”

Hvad skal hhv. kan TASKFORCE projektmedarbejderen:

Funktion:

”... skal operere selvstændigt under ansvar af skolens leder, i et primært samarbejde med skolens AKT-personale, skolens øvrige personale, PPR, heldagstilbuddet og ikke mindst forældrene. ….... udvikle redskaber og strategier for både elever og lærere, med afsæt i positive forventninger. . . . udfordre elever og personale til at være medskabere til udvikling”.

”Taskforcen” skal afholde undersøgelse (indsamle viden om og analysere oplevede problemområder hos elever, forældre, lærere, skoleleder mv), Dette med det formål at beskrive, afklare, analysere , konkludere og målsætte udviklingsområder i forhold til mulige veje til inklusion på Agerskov Skole. Dette samles i en endelig rapport ved afslutning af projektet.

”Taskforcen” skal for at opnå dette kunne involvere sig omkring konkrete projekter med skolens leder, personale, elever og forældre, ved at understøtte udvikling af beskrevne delprojekter, der lever op til undersøgelsens formål.

”Taskforcen” skal tilbyde de involverede parter i disse projekter mulighed for at opnå ejerskab af projektet, gennem aktivt at støtte op omkring observationer, afklaring af problemområder, analyse af disse og udvikling af konkrete handleforslag hos den enkelte deltager for at disse bliver rustet til at afprøve nye tiltag.

”Taskforcen” skal derfor tilbyde coachende samtaler, supervision, ”støttende tilstedeværelse” med det formål at den enkelte aktør får mulighed for at få indsigt i og feedback på egne erfaringer i forhold til mål og handlinger.

”Taskforcen” kan som støtte hjælpe med tilvejebringelse af relevant viden omkring oplevede problemstillinger gennem indsamling af beskrevne metoder, erfaringer mv. fra andre vidensdatabaser.

”Taskforcen” skal ikke deltage i akutberedskabet omkring ”her og nu situationer” - dette er organisatorisk placeret under AKT-lærerne, skolelederen mv. Dette for at imødegå, at der opstår en uhensigtsmæssig konkurrence omkring disse funktioner og roller, som vil skabe ”støj på linjen” i forhold til lokalt besluttede løsnings- og handlemodeller i sådanne situationer.

”Taskforcen” er ikke ansat med politiske og ledelsesmæssige beføjelser, men med pligt til at beskrive, analysere, rådgive og slutteligt konkludere på, samt komme med anbefalinger omkring hvilke faktorer der med udgangspunkt i skolens ”her og nu virkelighed” virker hhv. hæmmende og fremmende i forhold til at udvikle nye strategier og metoder omkring projektes formål.

Den endelige rapport/manual vil blive offentliggjort på UVM´s forum, samt blive fremlagt for skolen, skolechefen, kommunalpolitikerne og offentligheden ved projektets afslutning (august 2011).

Efter de indledende debatter blev der i taskforcegruppen konkluderet, at det vil være nødvendigt at gentænke det forventningsfundament vi driver skolen på, for at skabe en folkeskole, der i sin grundholdning ser værdi i forskellighed, frivillighed, lyst og læring som de centrale grundvilkår for udvikling og samarbejde.

Hvis vi gør som vi altid har gjort – vil vi få det vi altid har haft. Og hvorfor gøre mere af det vi godt ved ikke virker.....?

Henry Ford sagde vældig berømt: “Hvis jeg havde spurgt mine kunder, hvad de ville have, havde de svaret: En hurtigere hest!” - opgraderet til folkeskolens nutidige udfordringer giver det derfor god mening at sætte en ny kurs:


Vi mener derfor at det giver mening at skifte kurs og sætte fokus på "Samarbejde om læring og læringslyst", i stedet for at fastholde den nuværende tilgang.

For at illustrere betydning af lyst som værdi i elevernes hverdag, har vi udvalgt denne lille historie:

Tilbage i middelalderen, havde en fyrste, beordret bygningen af en ny katedral. Ved forskellige lejligheder fører fyrsten tilsyn med byggeriet. Ved et af sine kontrolbesøg standser han ved vejsiden hvor der sidder en mand og hugger sten til. "Hvad laver du ?" sørgen fyrsten manden. "Jeg hugger sten, herre" svarer manden kort. Fyrsten ridder nu videre og se en mand sidde i vejkanten, hvor han fløjtende sidder og arbejder med at hugge sten. Fyrsten spørger også denne arbejder: "Hvad laver du" og manden svarer muntert: "JEG BYGGER EN KATEDRAL, herre".

Ved en række af børneinterviews gennem året, af elever på skolen, er tendensen at ca 80% af eleverne, fremstår med en forståelse af deres egen skolegang og meningen med denne som "stenhuggere" og kun ca. 10% er "katedralbyggere". Tendensen er aftagende, forstået sådan at den største gruppe af elever, der har lyst til at komme i skolen er placeret i indskolingen og at lysten aftager radikalt fra 4. årgang. (Mogensen & Dichow-Nissen 2010).

Hvis vi beslutter os for at skabe en skole der, i sin kerneidé og ånd, vil skabe "katedralbyggere" skal vi bruge begreberne frivillighed og læringslyst til at danne de to grundstene i skolen.

For at udvikle denne lyst til at lære, skal der arbejdes aktivt på at skolen bliver et sted, hvor man føler sig velkommen, imødekommet og tryg. De mennesker som skal skabe dette, skal være relationskompetente professionelle, der skal kunne balancere mellem deres voksne og professionelle mer´viden og samtidig evne at være ydmyge nok til at sætte eleven og dennes læring i centrum for deres arbejde.

Hermed definerer du også din egen rolle som underviser. Din helt centrale opgave er at give eleven en læringsoplevelse, der lærer eleven at han ved at indgå i et imødekommende samarbejde med andre elever og voksne bliver aktiv medskaber af sin egen fremtid. Du skal give ham lyst til at lære, hjælpe ham med at fastholde perspektivet i, og meningen med, det I lærer og skabe en tro på at han kan lære mere.

At skabe læring i skolen, hos den enkelte, er skolens primære opgave. Det er der ikke noget nyt i, men at skabe læring på en grundforståelse, hvor frivillighed og læringslyst er centrale, kræver nogle ændringer i vores forforståelse af skolen og den måde vi driver skolen på.

Pølsevognen – livets pølse – pølsesnak.

Hvad har en pølsevogn med drift af skoler at gøre ? Intet og alligevel kan den fungere som katalysator for forståelsen for selve kernenideen den skole vi i projektet ønsker at arbejde hen mod.

Hvis du skal åbne en pølsevogn, er der en række valg og overvejelser du skal gennem. Du kan overveje hvilket navn, indretning, tilbehør, åbningstid, servietter oma, du vil have. Alle disse overvejelser er efter vores syn på din pølsevogn sekundære og skåret ind til benet – måske mindre vigtige.

Den vigtigste overvejelse er valget af pølsen – pølsen er det helt centrale og det eneste du ikke kan fjerne, hvis du vil drive en pølsevogn.

Hvis skolen var en pølsevogn – hvad er så "pølsen" ?

Smartboards, netværk, bærbare computere, ergonomiske stole, klasserum, tavler, kridt, lærere, to lærerordninger, undervisningsassistenter, ledere, teams, kopimaskiner, forældre og elever............... Alt dette er sekundært og dog genstand for mange ophedede debatter i, på og omkring skolen.

PØLSEN er LÆRING. Uden læring INGEN skole.

Det første centralt fokuspunkt bliver derfor:

At sætte fokus på livet pølse og basis for pølsesnak som cetrum for skoledagen.

Frivillighed i skolen.

Fokuspunkt nummer 2.!

Hver mandag aften er der 15 til 18 børn, der "går til spejder". Det er frivilligt om man ønsker at komme eller blive væk. Børnene fortæller ofte at de har glædet sig til at komme derhen. Både børn og ledere fortæller ofte at de glæder sig til næste mandag. (1 medlem af taskforcegruppen er spejerleder).

Hver mandag, onsdag og fredag, samt en dag i hver weekend, samles 22 drenge for at træne og spille ishockey. Det er frivilligt om man ønsker at komme eller ej, men fremmødet er 99,8 % set over en sæson fra august til april måned. "Vi ses gutter..." er fast afsluttende bemærkning fra trænerne til spillerne og svaret er "Vi ses..." fra spillerne. (1 medlem af taskforcegruppen er forældrehjælp i ishockeyklubben).

Både i spejdertruppen og på ishockeyholdet deltager der børn som i deres skoleliv, udskifter frivillighed med modvillighed.

I en række samtaler i taskforcegruppen har der været sat fokus på begrebet frivillighed. Med frivillighed mener vi:

- at den enkelte, af sin egen fri vilje, ønsker at deltage i opgaver, udfordringer og læring.

- at den enkelte, efter endt skoledag, frivilligt ønsker at vende tilbage til skolen igen, den næste dag.

Begynd altid din dag med at kigge på afslutningen - En god skoledag har nået sit niveau, når den enkelte tager hjem med en følelse af at være blevet beriget og har lyst til at komme frivilligt tilbage dagen efter.

Hermed definerer du også din egen rolle som underviser. Din helt centrale opgave er at give eleven en læringsoplevelse, der lærer eleven at han ved at indgå i et imødekommende samarbejde med andre elever, og voksne, bliver aktiv medskaber af sin egen fremtid. Du skal give ham lyst til at lære, hjælpe ham med at fastholde perspektivet i, og meningen med, det I lærer og skabe en tro på at han kan lære mere.

For at udvikle denne lyst til at lære, skal der arbejdes aktivt på at skolen bliver et sted, hvor man føler sig velkommen, imødekommet og tryg. De mennesker som skal skabe dette, skal være relationskompetente professionelle, der skal kunne balancere mellem deres voksne og professionelle mer´viden og samtidig evne at være ydmyge nok til at sætte eleven og dennes læring i centrum for deres arbejde.

Den centrale facillitator er her:

At føle sig imødekommet, mødt og velkommen i mødet med ledere og trænere. At blive oplært af ledere, der tydeligt viser et engagement i, og en tro på selve formålet med samværet og læringen/træningen.

Mario Simioni - cheftræner for SønderjyskE ishockey - definerer lederrollen på denne måde:

"Leadership":

A leader is one.....

who knows the way,

goes the way,

and shows the way..

Det betyder at ansvaret for at børnene har lyst til frivilligt at vende tilbage, ene og alene skal placeres hos lærerne og lederne.

Mantra: At lede eleverne mod frivillighed, lyst og læring.

Udfordring: At blive eet med opgavens indhold, mål og mening.

Grundsyn: Børn kan kun det de har lært......!, men alle fødes med evnen til og ønsket om frivilligt at lære, samarbejde og være sociale.

At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. (citat Søren Kierkegaard).