Forskellighed og fællesskab.

Kardinalpunkt nummer 5.

Børn kan kun det de har lært......!, men alle fødes med evnen til og ønsket om frivilligt at lære, samarbejde og være sociale. (Dichow-Nissen)

At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. (Søren Kierkegaard).

Folkeskolen er den eneste skole med forskellighedsgaranti.!

Vi kan, hvis vi vil, udnytte det potientiale som naturligt ligger i en elevgruppe, der indeholder elever fra alle mulige forskellige sociale og kulturelle grupperinger i vores samfund, til at give eleverne et rigtigt godt afsæt, til at indtræde i voksenlivet.

Når nu vores skole er dannelsesfælleskab for mange forskellige små mennesker fra børnehaveklassen til udgangen af 9énde klasse og alle har ret til at være her giver det god mening at skabe en kultur i skolen som i sin basis værdsætter forskelligheden i fælleskabet.

Når børn møder ind til deres første dag i børnehaveklassen, er de fulde af forventninger til skolelivet. Forventninger der er baseret på, hvad de forestiller sig, som igen er baseret på hvad de har fået fortalt af andre. Forældrene som følger dem har også forventninger baseret på erfaringer og lærerne der møder dem har forventninger baseret på erfaringer. Alle andre end børnene kender til meningen, da meningen og meninger dannes af erfaringer.

Da alle disse forventninger er uudtalte, sammenholdt med at vores samfund udvikler sig i retning af et mere og mere polariseret og globaliseret samfund, betyder det i praksis at forskelligheden trives og forstærkes af vores valg af livsform.

Derfor er der naturligt ligeså mange værdisæt, som der er børn i en klasse.

At skabe mening med skolelivet, må derfor aktivt skabes, af læreren/skolen og formes i et åbent og bevidst fordomsfrit lærer/elev forhold, hvor læreren aktivt, skaber den meningsdannende dialog med alle aktører i og omkring klassen, så eleven får indblik i og forståelse for hvad han har brug for at lære af konkrete færdigheder.

I de kommende år, vil skolen, hvis vi vedligeholder den gamle kulturskabte tænkning, formodentlig opleve at debatten vil omhandle, en virkelighed baseret på en opfattelse af at vilkåerne for at drive skole, dikteret af politiske og økonomiske interesser ”presser citronen”, med forringelser til følge. Forældre vil i stigende grad, overveje muligheden for at flytte deres barn til friskoler og private skoler, med den begrundelse at folkeskolen ikke længere er god nok til deres barn.

Hvis vi gør som vi altid har gjort – vil vi få det vi altid har haft. Og hvorfor gøre mere af det vi godt ved ikke virker.....?

Hvis, vi i stedet for at støtte op om eksklusionskulturen og tendensen med at søge sammen med ligesindede, åbnede armene mod fremtiden, bød den velkommen og gik sammen om at skabe en levende, vitaliserende og udviklende skole skal der her lyde en opfordring til at sammensætte "local taskforces" med en procesplan indeholdende følgende:

”Her og nu beskrivelse” - HVAD er det vi/jeg oplever og hvilken ”historie” giver os oplevelsen.?

”Reflektion” - HVAD tænker vi om det vi oplever.?

”Vision” - HVAD er det vi gerne vil opnå.?

Ovennævnte bør ”skriftlig gøres” for at danne rammen for det forestående projekt med deltagelse af denne.

Dagsorden til første møde kan se sådan ud:

1. Visioner for projektet.
2. ”Udfordringsbeskrivelse” - konkretisering af hvilke udfordringer vi står overfor.
3. Hvilke historiske erfaringer har lærerne og eleverne omkring ovennævnte udfordringer. Hvad har vi hidtil prøvet og hvad har vi gode erfaringer med.? Hvad ”brænder” vi for at afprøve ?
4. Udvælgelse og prioritering af indsatsområder. Hvad kan vi handle på ”her og nu” og hvad kræver yderligere forberedelse.
5. Aktørere som skal ”på banen”. Rollefordeling, tovholdere og aftaler for fælles erfaringsdannelse/vidensopsamling/dokumentation.
6. Aftaler omkring ønsker for supervision, coaching hos enkelt aktørere i projektet.
7. Fastsættelse af næste møde.

Såfremt der fremkommer ønsker omkring supervision, coachende samtaler mellem ”Taskforcen” og enkelte aktørere følger opstarten følgende procedure:

1. Definition af ”rummet for samtalen” - hvilken etik ønskes tilknyttet.
2. ”Hvad er tidsrammen for samtalen”.
3. Aftale omkring indhold: ”Hvad er det jeg gerne vil have supervision på”
4. Konkretisering af dagens enme: ”Hvad er genstand for dagens samtale”.
5. Afrunding: ”Hvad har jeg fået ud af dagens samtale og hvad gør jeg nu” ?

Påstand: Problemers omfang og kompleksitet siger proportionelt med antallet af aktører som skal medvirke til at løse det.

Påstand: If You can dream it...You can do it.!