" Hvad er jeg sammen om og imod ? "

"Hvad er jeg sammen om og imod ?" er en sammenskrivning af erfaringer og reflektioner, fremkommet gennem projektet med lokal taskforces på Agerskov Skole i Tønder Kommune i skoleåret 2010/2011.

Udgangspunkt for forsøgsarbejdet:

” ….udvikle og ændre de traditionelle undervisnings- og børneforståelser og være åbne for, at urolige elever ikke er de voksnes manipulerende og kontrollerende modstandere, men som nogle børn, der mangler noget at udvikle og som ved en positiv forventning kan vendes til at blive positive og aktive medskabere af deres eget liv”.

Formål:

”at ændre hele skolens vilkår som de urolige indskolingsbørn med adfærdsmæssige problemer udvikles under, ved også at udvikle deres individuelle kognitive og sociale redskaber...”

”Vi vil udvikle en række redskaber og en ny pædagogik der både kan tackle og hjælpe disse børn”

Hvad skal hhv. kan TASKFORCE projektmedarbejderen:

Funktion:

”... skal operere selvstændigt under ansvar af skolens leder, i et primært samarbejde med skolens AKT-personale, skolens øvrige personale, PPR, heldagstilbuddet og ikke mindst forældrene. ….... udvikle redskaber og strategier for både elever og lærere, med afsæt i positive forventninger. . . . udfordre elever og personale til at være medskabere til udvikling”.

”Taskforcen” skal afholde undersøgelse (indsamle viden om og analysere oplevede problemområder hos elever, forældre, lærere, skoleleder mv), Dette med det formål at beskrive, afklare, analysere , konkludere og målsætte udviklingsområder i forhold til mulige veje til inklusion på Agerskov Skole. Dette samles i en endelig rapport ved afslutning af projektet.

”Taskforcen” skal for at opnå dette kunne involvere sig omkring konkrete projekter med skolens leder, personale, elever og forældre, ved at understøtte udvikling af beskrevne delprojekter, der lever op til undersøgelsens formål.

”Taskforcen” skal tilbyde de involverede parter i disse projekter mulighed for at opnå ejerskab af projektet, gennem aktivt at støtte op omkring observationer, afklaring af problemområder, analyse af disse og udvikling af konkrete handleforslag hos den enkelte deltager for at disse bliver rustet til at afprøve nye tiltag.

”Taskforcen” skal derfor tilbyde coachende samtaler, supervision, ”støttende tilstedeværelse” med det formål at den enkelte aktør får mulighed for at få indsigt i og feedback på egne erfaringer i forhold til mål og handlinger.

”Taskforcen” kan som støtte hjælpe med tilvejebringelse af relevant viden omkring oplevede problemstillinger gennem indsamling af beskrevne metoder, erfaringer mv. fra andre vidensdatabaser.

”Taskforcen” skal ikke deltage i akutberedskabet omkring ”her og nu situationer” - dette er organisatorisk placeret under AKT-lærerne, skolelederen mv. Dette for at imødegå, at der opstår en uhensigtsmæssig konkurrence omkring disse funktioner og roller, som vil skabe ”støj på linjen” i forhold til lokalt besluttede løsnings- og handlemodeller i sådanne situationer.

”Taskforcen” er ikke ansat med politiske og ledelsesmæssige beføjelser, men med pligt til at beskrive, analysere, rådgive og slutteligt konkludere på, samt komme med anbefalinger omkring hvilke faktorer der med udgangspunkt i skolens ”her og nu virkelighed” virker hhv. hæmmende og fremmende i forhold til at udvikle nye strategier og metoder omkring projektes formål.

Den endelige rapport/manual vil blive offentliggjort på UVM´s forum, samt blive fremlagt for skolen, skolechefen, kommunalpolitikerne og offentligheden ved projektets afslutning (august 2011).

Efter de indledende debatter blev der i taskforcegruppen konkluderet, at det vil være nødvendigt at gentænke det forventningsfundament vi driver skolen på, for at skabe en folkeskole, der i sin grundholdning ser værdi i forskellighed, frivillighed, lyst og læring som de centrale grundvilkår for udvikling og samarbejde.

Hvis vi gør som vi altid har gjort – vil vi få det vi altid har haft. Og hvorfor gøre mere af det vi godt ved ikke virker.....?

Henry Ford sagde vældig berømt: “Hvis jeg havde spurgt mine kunder, hvad de ville have, havde de svaret: En hurtigere hest!” - opgraderet til folkeskolens nutidige udfordringer giver det derfor god mening at sætte en ny kurs:


Vi mener derfor at det giver mening at skifte kurs og sætte fokus på "Samarbejde om læring og læringslyst", i stedet for at fastholde den nuværende tilgang.

For at illustrere betydning af lyst som værdi i elevernes hverdag, har vi udvalgt denne lille historie:

Tilbage i middelalderen, havde en fyrste, beordret bygningen af en ny katedral. Ved forskellige lejligheder fører fyrsten tilsyn med byggeriet. Ved et af sine kontrolbesøg standser han ved vejsiden hvor der sidder en mand og hugger sten til. "Hvad laver du ?" sørgen fyrsten manden. "Jeg hugger sten, herre" svarer manden kort. Fyrsten ridder nu videre og se en mand sidde i vejkanten, hvor han fløjtende sidder og arbejder med at hugge sten. Fyrsten spørger også denne arbejder: "Hvad laver du" og manden svarer muntert: "JEG BYGGER EN KATEDRAL, herre".

Ved en række af børneinterviews gennem året, af elever på skolen, er tendensen at ca 80% af eleverne, fremstår med en forståelse af deres egen skolegang og meningen med denne som "stenhuggere" og kun ca. 10% er "katedralbyggere". Tendensen er aftagende, forstået sådan at den største gruppe af elever, der har lyst til at komme i skolen er placeret i indskolingen og at lysten aftager radikalt fra 4. årgang. (Mogensen & Dichow-Nissen 2010).

Hvis vi beslutter os for at skabe en skole der, i sin kerneidé og ånd, vil skabe "katedralbyggere" skal vi bruge begreberne frivillighed og læringslyst til at danne de to grundstene i skolen.

For at udvikle denne lyst til at lære, skal der arbejdes aktivt på at skolen bliver et sted, hvor man føler sig velkommen, imødekommet og tryg. De mennesker som skal skabe dette, skal være relationskompetente professionelle, der skal kunne balancere mellem deres voksne og professionelle mer´viden og samtidig evne at være ydmyge nok til at sætte eleven og dennes læring i centrum for deres arbejde.

Hermed definerer du også din egen rolle som underviser. Din helt centrale opgave er at give eleven en læringsoplevelse, der lærer eleven at han ved at indgå i et imødekommende samarbejde med andre elever og voksne bliver aktiv medskaber af sin egen fremtid. Du skal give ham lyst til at lære, hjælpe ham med at fastholde perspektivet i, og meningen med, det I lærer og skabe en tro på at han kan lære mere.

At skabe læring i skolen, hos den enkelte, er skolens primære opgave. Det er der ikke noget nyt i, men at skabe læring på en grundforståelse, hvor frivillighed og læringslyst er centrale, kræver nogle ændringer i vores forforståelse af skolen og den måde vi driver skolen på.