Min kommentar til artiklen faktuelt den 22. feb. 2011 i JV.
I artiklen, der har overskriften "Forældre: Fodbold i fritiden er vigtigere end idræt i skolen" omtales den problematik at nogle forældre vælger at fritage deres børn fra skolens idrætsundervisning, når børnene eksempelvis skal spille fodbold for den lokale sportsklub senere samme dag.
I artiklen citeres formanden for Dansk skoleidræt, Lene Mygenfordt for følgende kommentar: "Problemet er, at der er tale om obligatoriske timer, og dem kan man ikke skalte og valte med" og hendes løsning er: "at den bedste løsning på problemet er at indføre karaktergivning i idrætsundervingen".
Undervisningsminister Tina Nedergaard citeres for at være tilhænger af dette: "Det vil sende et signal til såvel forældre som skoleledere og elever om, at faget er lige så vigtigt som andre fag, og at det ikke er noget, som man bare kan fritages fra, hvis man har lyst, har en vigtige fodboldkamp i klubben eller for så vidt uden grund".
Jeg undres....... og læser noget helt andet. Udgangspunktet, som jeg ser det, er at der her er en interessekonflikt, eller måske er det i virkeligheden en "mangel på interesse" konflikt, under opbygning.
Hvis skolerne vil vælge at sanktionere sig til deltagelse i undervisningen, ved at konsekvensen, nemlig karaktergivning skal være motivatoren, hvor er skolen så på vej hen ?
Børn er grundlæggende programerede til at bevæge sig – dette er naturgivent og indbygget i alle. Børn der dyrker sport i en klub, kommer der frivilligt og kigger man paraplyorganisationerne efter i deres værdier, har de alle en tilgang til børn og sport hvor sporten skal være sjov, udviklende, sund og fremmende for den enkelte.
Sporten giver også det enkelte barn mening, motivation, mål og magi, da mange drømme om succes og identitet er indeholdt i den oplevelse den enkelte sportsudøver får gennem sporten.
Jeg glæder mig over den læring, alle disse frivillige trænere, ledere og foreninger, har draget af historien og historierne fra sportens verden. Man lærer børnene at tage ansvar, arbejde sammen, sætte sig mål, håndtere med og modgang osv..... alt sammen på en basis af frivillighed.
Med frivillighed og læringslyst i centrum for mange børns udøvelse af sport uden for skolen, undrer det mig derfor at Lene Mygenfordt og Tina Nedergaard ser tvang og fastholdelse af elever i idrætsundervisningen, gennem ønsket om indførelse af karakterer, som pressions og saktionsmiddel, skulle føre til en nedgang i børnenes ønske om at fravælge skolernes obligatoriske undervisning i idræt, til fordel for deres frivillige engagement i foreningssport.!
Beklager.... men jeg tror ikke det er vejen frem mod større trang til at tilvælge skolernes pligtige idrætsundervisning. Jeg tror istedet at formanden og undervisningsministeren, med fordel kunne søge efter en uddybende dialog med forældre, elever, lærere og de frivillige sportsorganisationer i diciplinen at gøre skolernes idrætsundervisning lige så eftertragtet at deltage i, som fritidens frivillige og lystbetonede aktivitet.
Vær imødekommende og byd ind til dialog, ansvarsdeling, innovation og fremgang for folkeskolen, istedet for at falde tilbage i et system af fastholdelse, gennem pligt og bedømmelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar